top of page

Nyhedsbrev, juni 2019

Opdateret: 13. nov. 2020

Årsmøde 2019

Det 11. årsmøde og tilhørende generalforsamling afholdes i år fredag d. 15. november på Syddansk Universitet i Odense - Så husk at reservere datoen og hold øje med Facebook og jeres mail. Årsmødet i år kommer til at ligne de forrige års møder med frie foredrag, keynote speaker, posters og studenterkonkurrence. Dog bliver dette årsmøde noget anderledes end tidligere. Bestyrelsen besluttede på bestyrelsesmødet i februar, at Stenoprisen overgår til at være en begivenhed, vi fejrer hvert andet år. Dette er sket i erkendelse af, at vi har en hastigt voksende andel af æresmedlemmer, og da disse er kontingentfritaget, frygtede vi at imødegå en fremtid uden et egentligt budget i selskabet. I stedet for Steno-forelæsningen ved årsmødet, vil der i år være en session af inviterede foredrag, som alle kredser om robot-menneske interaktionen. Dette er et utroligt interessant område af biomekanikken, og vi ser meget frem til denne session. Yderligere vil vi gerne minde om muligheden for at indsende abstracts til årsmødet. Vi ser rigtig gerne en stor andel af studenterprojekter – både til studenterkonkurrencen og generelt. Det er en rigtig god mulighed for spirende forskere at præsentere deres arbejde i trygt og anerkendende forum. Vi modtog tidligere på året en henvendelse fra det amerikanske ”National Biomechanics Day”. De opfordrede os til, at åbne vores laboratorier for gymnasie elever og andre interesserede. Vi ligger inde med en masse materiale og ideer til små eksperimenter, man kan udføre i den sammenhæng. Hvis I har interesse i at være vært for NBD, så tøv ikke med at tage kontakt til bestyrelsen. NBD afholdes normalt i foråret (10. april i år), men datoen for 2020 er endnu ikke fastlagt. I umiddelbar forlængelse af dette nyhedsbrev udsender vi kontingetopkrævning for 2018/2019.

Seneste blogindlæg

Se alle

Nyhedsbrev 2021

Kære medlemmer af Dansk Biomekanisk Selskab Hermed et nyhedsbrev fra selskabet med lidt nyt om hvad vi går og pusler med. Årsmøde Først og fremmes skal vi nævne at Årsmødet 2021 bliver arrangeret af D

Nyhedsbrev juni 2020

ÅRSMØDE 2020 Det 12. årsmøde og tilhørende generalforsamling afholdes i år fredag d. 13. november på Aalborg Universitet - Så husk at reservere datoen og hold øje med Facebook, LinkedIn og jeres mail

Key note speaker, 2020

Nu er også den anden key note på plads til årsmødet. Det drejer sig om Reed Ferber, som er Professor ved University of Calgary. Reed Ferber har forsket i forholdet mellem fodens opbygning og fodens b

bottom of page